pressemeddelelser

Fortiden i Naturen

Fortiden i Naturen

– naturevent søndag den 7. november



Skov- og Naturstyrelsen har denne søndag over hele landet fokus på fortiden og inviterer på guidede ture til fortidsminderne i de danske skove og i det åbne land.

Her får du mulighed for at se og høre om både synlige og usynlige fortidsminder og få indblik i Skov- og Naturstyrelsens arbejde omkring pleje og formidling af fortiden i naturen.



Skov- og Naturstyrelsen Vendsyssel inviterer i samarbejde med Skagen By- og Egnsmuseum og Vendsyssel Historiske Museum på tre ture denne søndag. Arkæolog Marie Walther Ax fra Skov- og Naturstyrelsen fortæller:



”Ved Landbrugsmuseet Mosbjerg vil arkæolog og museumsinspektør Sidsel Wåhlin fra Vendsyssel Historiske Museum tage dig med på en tur rundt i det smukke kulturlandskab og fortælle om oldtidsmenneskenes brug af landskabet – hvor boede man, og hvor begravede man de døde? Det har nemlig været forskelligt gennem oldtiden. Sidsel Wåhlin beretter også om naturpleje ved og omkring gravhøjene samt om problematikkerne ved benyttelse og beskyttelse af de historiske spor i landskabet.



I Slotved Skov vil skovarbejder Henrik Lundsgaard guide dig rundt i skoven til de forskellige rund- og langhøje, hjulsporene og grenkastet. Området i skoven har været trafikalt knudepunkt siden bronzealderen” understreger Marie.

”På turen får du også mulighed for aktivt, selv at deltage i plejen af et fortidsminde på en helt speciel måde,” oplyser Marie og fortæller om tredje arrangement i Vendsyssel:



”Den Tilsandede Kirke i Skagen Klitplantage er et af de mest besøgte fortidsminder i Nordjylland – kirken under sandet fascinerer.

Sammen går vi på opdagelse efter det historiske landskab under sandet og mellem træerne for til sidst at slutte ved kirken”.

Medarbejdere fra Skov- og Naturstyrelsen og museumsinspektør Michael Ax fra Skagen By- og Egnsmuseum beretter om balancegangen mellem brug af kirken i forbindelse med formidling og events, pleje omkring kirken og beskyttelse af et enestående fortidsminde.

Se Skagen fra søsiden

Se Skagen fra kystsiden med Hansa

Tag en tur med Skagens ældste fiskekutter.

Oversigtskort

Oversigtskort

Se museet lidt fra oven...

Spørgsmål & svar

Få svar på dine spørgsmål

Læs nogle af de spørgsmål, Lokalsamlingen har fået stillet - og læs svarene.