Skoletjenesten

Skoletjenesten på Skagen By - og Egnsmuseum

Skoletjenesten på Skagen By- og Egnsmuseum laver undervisningsmateriale, arrangerer omvisninger og udarbejder andet formidlingsmateriale til brug ved besøg på museet. Tilbuddene bliver løbende udbygget for at skabe et varieret udbud til skoler og gymnasier m.m. Skoletjenesten tilbyder også undervisningsmateriale i form af tekster om forskellige sider af Skagens historie. Er der specielle ønsker eller spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte museet.

Folkeskoler

Hvordan kan I bruge os?

Almindeligt besøg:
Gratis for børnehaver og folkeskoleelever. For at undgå besøg af flere klasser på samme tid, vil vi gerne informeres om jeres besøg i forvejen. Er besøget bestilt i forvejen, giver vi gerne en kort mundtlig introduktion til museet. Denne er gratis og varer fem til ti minutter.

Omvisning:
En omvisning på museet varer ca. én time og koster 400,- kr. Den skal dog bestilles forvejen. Ved bestillingen kan det konkretiseres, om der er specielle dele af udstillingen eller specielle emner, som klassen ønsker omvisning i.

På museet har vi en café, hvor man blandt andet kan købe sodavand, is og slik. I haven findes bænke og et madkassehus, hvor klasser er velkomne til at spise deres medbragte mad.

Gymnasier/HF og seminarier

Museet har i samarbejde med Dansk Fiskerimuseum i Grenå og Århus Amtscentral udgivet en tekstsamling med opgaver til emne- og periodelæsning i gymnasiet, HF og på seminariet. Denne kan lånes ved henvendelse til Amtscentralen for undervisningsmidler i Aalborg.

Britta Moesgård m.fl.: "Fra fiskerleje til havneby. Skagen 1870-1910."
Tekstsamlingen er en antologi, der rummer både samtidige og nyere tekster med billeder om fiskerierhvervet, den indremissionske bevægelse, kunstnerne i Skagen, sociale forandringer og længsel efter fortiden. Kan anvendes i historie, dansk, religion og formning/billedkunst.

Undervisningsmateriale

Museet har lavet to undervisningstekster, som kan hentes frit her fra hjemmesiden og kopieres til brug i klassen. Den ene handler om strandingsvæsen og redningsvæsen i Skagen og henvender sig til 5.-7.klasse. Den anden beskriver fiskeri og familieforhold i Skagen for 150 år siden og henvender sig til 3.-5. klasse.

Ekstra materiale

    Andre tilbud

                            Se Skagen fra søsiden

                            Se Skagen fra kystsiden med Hansa

                            Tag en tur med Skagens ældste fiskekutter.

                            Oversigtskort

                            Oversigtskort

                            Se museet lidt fra oven...

                            Spørgsmål & svar

                            Få svar på dine spørgsmål

                            Læs nogle af de spørgsmål, Lokalsamlingen har fået stillet - og læs svarene.