Er det snart tid til et skifte for Paul Pogba?

photo-1614453966169-fd72db98e20f

photo-1508098682722-e99c43a406b2Kilde: Unsplash

124 kampe for Juventus. Over 130 kampe for Manchester United. 87 kampe for det franske landshold. Paul Pogba nærmer sig hastigt legendestatus, og dét i en alder af blot 28 år. Men spørgsmålet er, om det er tid til at den franske superstjerne pakker kufferten igen?

Pogba kan erhverves gratis i sommeren 2022. Rygterne om hans fremtid er en nærmest årlig begivenhed. Da han skiftede til Juventus i 2012, gik rygterne årligt omkring, at han ville skifte tilbage til Manchester United. Dette skete i 2016, og siden da er der årlige rygter om et skifte lidt længere sydpå. De kraftigste rygter går på en tur til enten den spanske eller franske hovedstad, for at spille for henholdsvis Real Madrid eller Paris Saint-Germain. Her får du en vurdering af de mest sandsynlige scenarier:

Pogba tager til Real Madrid

For ikke så forfærdelig længe siden, var dette det mest sandsynlige scenarie. Med den franske legende Zinedine Zidane i trænersædet, virkede det oplagt at en spiller som Pogba ville til en af verdens største klubber, for at spille for en af hans lands største fodboldpersonligheder gennem tiderne. Disse rygter er aftaget lidt siden Carlo Ancelotti tog over. Men Ancelotti er også et stort trænernavn, og Real Madrid er stadig en af verdens suverænt største klubber, så intet er sikkert.

photo-1614453966169-fd72db98e20fKilde: Unsplash

Pogba tager til PSG

Det nok mest sandsynlige scenarie lige nu. PSG har alle midler til at betale hvad end Pogba forlanger. Det er hans hjemland og de henter jævnligt verdens absolut bedste spillere, så Pogba ved, at han aldrig ville spille på et dårligt hold. Tilgangen af Messi gør dette mere sandsynligt, da han har en tiltrækningskraft i sig selv for de fleste. Spørgsmålet er, om Messi og de andre stjerner er nok til at Pogba finder det interessant at opsøge den mindre udfordring ved at spille i Paris.

Pogba forlænger med Manchester United

Dette er bestemt en mulighed. Er man ude i spil på sport, er det ikke et dumt bud, da rygterne allerede svirrer omkring at Pogba måske gerne bliver i United. Pogba skiftede i sin tid gratis fra Manchester United til Juventus, og igen gratis fra Juventus til Manchester United. Med tilkomsten af Cristiano Ronaldo samt Pogbas generelle kærlighed til klubben, kan det ikke udelukkes at han sætter underskriften på en ny kontrakt med klubben.

Hvor ender Pogba? Opstår der måske en helt fjerde situation og Barcelona eller endda Juventus får glæde af spilleren?. Alle andre scenarier virker pt urealistiske. Økonomien gør, at det kun er de absolut største, der kan følge med franskmandens lønkrav. Så selv på en fri transfer er det svært at se klubber som Inter, Atlético Madrid eller Roma kaste sig ind i kampen. Bayern München er nok den eneste klub, der ville kunne finansiere handlen, men som samtidig aldrig rigtig er blevet sat i forbindelse med spilleren.

Herfra lyder buddet, at fra sommeren 2022 vil du kunne finde ‘Pogba’-trøjer på Cr Saint-Emilion i Paris. Men spændende bliver det helt sikkert!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *