Leksika er forældede, Google giver dig alle svar

Dreng med slips og briller laver lektier

Hjemme hos vores oldeforældre, bedsteforældre og i nogle tilfælde hos vores forældre står der på bogreolerne en eller flere rækker med støvede, gamle og til tider ubrugelige bøger. Disse bøger er typisk markeret fra a-å og er leksika, bøger fulde af forældet information om alverdens emner. Disse leksika var i mange årtier en nødvendighed, hvis man ønskede at være med på noderne, og var gode kilder til at finde informationer i, hvis der var noget man var i tvivl om.

Der findes leksika for forskellige ting, man kan få leksika om lande, rejser, dyr, natur, forskellige professioner, vin og mad, faktisk er mulighederne uendelige. Det er dog de færreste, der i dag går ud og køber et leksikon, i vores tid har vi nemlig et bedre og mere verdensomspændende leksika, vi kender det som Google, men andre søgemaskiner som Bing, Wikipedia og Blackle er også med i opløbet, når der skal findes informationer.

I gamle dage kunne man få et job som kørende leksikon sælger, dette var naturligvis før købeloven trådte i kraft og forhindrede dørsalget, men dette job er ikke det eneste, der har stået i skudlinjen for internettets fremgang og stadig voksende mængde af informationer, boghandlerne er også truede, for det er meget få mennesker, der gider at betale for informationer, der er tilgængelige gratis på internettet (se et eksempel på viden samlet på internettet  på hjemmesiden Spørge Jørgen).

Det stigende antal af rejseapplikationer, online ordbøger og oversættelsestjenester, e-bøger og online leksika skubber de danske boghandlere ud i skyggen af internettets verdensomspændende informationsbase.

Vær kildekritisk med informationer fra internettet.

Der er en væsentlig forskel når man sammenligner informationer fra leksika og søgemaskinerne på internettet, den største forskel er om materialet, der dukker frem på skærmen er troværdigt eller ej. I de gammeldags leksika var man sikker på, at forfatterne bag havde undersøgt materialet og havde snakket med forskere eller specialister, hvis det da ikke var disse højtuddannede eksperter, der selv skrev artiklerne.

Med nutidens søgemaskiner er man ikke sikker på, hvem afsenderen er, hjemmesider kæmper og betaler store summer for komme øverst over listen af søgeresultater, men nogle leksika sider som f.eks. Wikipedia er skrevet af privatpersoner, og man skal derfor tage informationerne på internettet med et gran salt, og være kildekritisk med de oplysninger man opsnapper og selv formidler videre.

Man kan dog også finde informationer på nettet, der med vilje er til for sjovs skyld, en hjemmeside der kendes som Spademanns leksikon er en side, der gør grin med datidens leksika og med vilje har en sjov om formulering og beskrivelse af indholdet fra normale leksika.

Internettet er dit transportable leksikon.

Med den teknologi vi har i dag er det de færreste, der ikke går rundt med internet på sig, enten i form af en smartphone, bærbar computer eller tablet. Denne teknologi gør at vi kan benytte os af internettets muligheder ligegyldigt hvor vi er. Forestil dig at man skulle gå rundt med en trækvogn fuld af leksika på gaden, gjorde man dette ville man stadig ikke have samme mængde informationer til rådighed som hvis man har en smartphone i lommen.

Ligegyldigt hvilke informationer du har brug for, har du dem lige for enden af dine fingerspidser med en smartphone eller computer, dette er fantastisk smart hvis du står i supermarkedet og har glemt hvilke ingredienser, der skal i en sammenkogt ret, eller hvis du har en venlig diskussion med en ven eller familiemedlem og der væddes om hvorvidt isbjørnen skind er sort eller hvidt, eller om blåhvaler har pels, med Google ved hånden har du svaret i løbet af et splitsekund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *