Mercedes-Benz E-klasse Køreassistentpakke Plus

Mercedes E-klasse Sedan

Den nye Mercedes-Benz E-klasse Sedan kommer med mange forskellige ekstraudstyrspakker. En af dem er Køreassistentpakke Plus, der er med til at aflaste chaufføren under kørslen. På den måde opstår der færre risici for ulykker i trafikken, og sikkerheden for medtrafikanterne stiger stødt.

Til at assistere føreren af bilen kommer denne udstyrspakke med Drive Pilot, der hjælper med at holde afstand til andre køretøjer, holde den tilladte fart samt styring af bilen. Dette er det næste skridt på vejen mod den selvkørende bil. Drive Pilot fungerer problemfrit både i byen, på landevejen og på motorvejen. Chaufføren får både hjælp til at accelerere, bremse og styre bilen på vejene.

Funktionen indeholder ligeledes en aktiv bremseassistent, der registrerer køretøjer foran den, og om disse sænker farten eller er ved at standse eller holder helt stille. Dens vejkrydsfunktion kan derudover registrere tværgående trafik, køretøjer der holder i en kø og endda fodgængere.

Hvis bilen registrerer en hasarderet situation, vil føreren af bilen blive advaret både visuelt og med lyd. Hvis føreren stadig ikke bremser bilen efter disse advarsler, går den aktive bremseassistent selv ind og stopper bilen for at undgå en ulykke. Den indbyggede kønødbremsefunktion kan automatisk sænke bilens hastighed, hvis systemet skulle registrere en bilkø.

Hvis bilisten skulle komme ud for at skulle undvige en fodgænger, vil undvigelsesassistenten være behjælpelig med at undvige personen, som systemet allerede vil have opfanget med sin radar og stereokamera. Styresystemet hjælper chaufføren med ekstra styremomenter, hvis vedkommende foretager en undvigelsesmanøvre.

Denne kørepakke kommer ydermere med en aktiv Lane Keeping-assistent og en aktiv Blind Spot-assistent. Lane Keeping-assistenten hjælper føreren på rette spor igen, hvis denne er ved at forlade sin vejbane utilsigtet.

Blind Spot-assistenten er behjælpelig, når chaufføren skal skifte vejbane. Hvis der er ved at opstå en kollision på grund af skiftet, kommer assistenten til undsætning. Disse hjælpesystemer bygger på en speciel teknik, der kun bremser den ene siden af bilen, så den bliver påvirket til at køre tilbage i sit eget spor og på den måde afværge en eventuel ulykke.

Danmark er et land fyldt med cyklister, som skal til og fra arbejde i myldretiden, og den aktive Blind Spot-assistent kan udover alle de førnævnte ting også registrere de mange cyklister, som ikke altid er lige lette at få øje på i trafikken. Derfor vil kørsel i bytrafikken blive lempeliggjort i en høj grad, og det vil afhjælpe chaufføren i mange stressede situationer.

Med alle disse sikkerhedsforanstaltninger er bilen og ikke mindst chaufføren og passagererne i gode hænder med den nye Sedan fra Mercedes-Benz E-klasse. Men hvad så med biler, der kommer bagfra og er ved at køre op i dig?

Det er her Pre-Safe Plus kommer ind i billedet. Dette system kan nemlig registrere overhængende kollisioner bagfra. Det foregår ved, at bilen advarer chaufføren i den bagfrakommende bil med sine blinklygter.

Derudover bliver der udløst flere sikkerhedsforanstaltninger i bilen som de reversible selestrammere. Hvis din bil skulle holde stille, og der kommer en bil kørende op mod dig bagfra, vil Pre-Safe Plus fastholde din bil, så rykket fremad efter en kollision vil blive mindre. Det er blandt andet med til at sænke risikoen for piskesmældsskader markant, som mange folk bliver udsat for ved ulykker af denne kaliber og format.

Det skal være trygt og sikkert at køre i bil, og det vil Mercedes-Benz være med til at sørge for med deres nye E-klasse biler. Denne assistentpakke er blot en af mange ekstraudstyrspakker, du kan få til bilen.

Der findes også sikkerhedsassistenter specifikt til føreren af bilen samt ekstraudstyr, der er med til at sørge for, at alle på passagersæderne er i sikkerhed under hele køreturen. Læs mere om ekstraudstyr til Mercedes Benz E-klassen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *