Playsuits
Wanna play? I’ve got the perfect outfit!
Er du én af dem, som også føler at et jumpsuit godt kan gå hen og blive lidt for voldsomt, især når det er samme print? Synes du også at co-ords i matchende prints hurtigt kommer til at ligne en pyjamas? Jamen, så er der det helt rigtige alternativ til begge problematikker!
Et playsuit.
Et playsuit er en perfekt måde at have en buksedragt på, som er samme mønster uden at det hverken bliver for voldsomt eller ligner nattøj – for der er ingen, som vil mistænkes for at rende rundt i sit nattøj i offentligheden, kun hvis det er søndag og man står i netto med bankende tømmermænd, så er man vidst ligeglad.
Alle andre dage vil du gerne se perfekt ud, og et playsuit er en perfekt ting at have mange af på bøjlerne. Det er jo trods alt et helt outfit i en dragt! Du skal ikke tænke, hvad der skal passe til dine toppe eller om du overhovedet har noget, som går med dine slidte denimjeans. Det hele er allerede klaret. De fås i adskillige lækre designs og i alle prisklasser, så what’s not to like?
Du kan bruge et playsuit til både hverdag og fest – og til alt det indimellem. De fås også i alle tekstiler, så der er både smarte og tilpas casual til en dag hjemme på sofaen. De er lette at hoppe i, og er gode til alle fire årstider.
Et fabelagtigt hverdagslook!
Det er simpelthen så let med playsuits. Ved du ikke rigtig, hvad du skal tage på mandag morgen, hvor det regner? Er alting gået galt og har du ikke fået din kaffe endnu, så behøver du ikke engang tænke mere over dit outfit. Du smider dit yndlingsplaysuit på kroppen.
Det er med lange ærmer, turtleneck og elastik i taljen for at fremhæve dine skønne former. Indenunder dragten har du taget et par lækre og tilpas varme strømpebukser på. Dine sko kan være alt fra sneakers til ballerina og på meget kolde, våde dage, så kan et par smarte gummistøvler også bruges.
Er dit yndlingsplaysuit med korte ærmer, så smid en lækker jakke eller lang cardigan henover. De fleste playsuits kan bruges året rundt.
Er det sommer og varmen steger i dejlige Danmark, så er det let at skifte strømpebukser og lange ærmer ud. Vælg i stedet en med spaghettistropper, et bælte rundt om taljen og et par fine sandaler, så er du klar til strandfester og en shoppetur på gågaden.
De er også helt perfekte til en tur sydpå! Smid et enkelt playsuit i let stof over din bikini, så er du klar til sol, vand og sand.
Let’s get the party started!
Står du og mangler et fedt outfit til en fest? Så vælg et playsuit. Du kan vælge et med smukke blondedetaljer og lowcut-back, farve neglene og læberne knaldrøde, krølle håret og tage dine bedste dansesko på – så er du hurtigt klar til en aften i byen.
En anden ide er et simpelt playsuit med bandeau, en supersmuk og overdrevet statement halskæde, golden eyes-make-up og et par ”strappy-sandals” – mixet mellem overdrevet i smykker og make-up matchet med det simple i playsuitet og skoene; kontrasten giver en god balance.
Med playsuits kan du selv vælge om det skal være stjernen i hele looket, eller om det skal være grundstenen for at bygge videre. Det hele er op til dig at finde din yndlingsudgave og stil i den store playsuit-jungle. Når du først har anskaffet et styks, så går der ikke længe, før at du snart ikke har plads i skabet for bar playsuits.
Artiklen er inspireret af modebloggen, som netop nu har en spændende artikel om forårsjakker og sommerjakker. Læs den her.